Specialpsykiatrisk Podcast

Selvbestemmelse og magtanvendelse

Gran Recovery and Health Season 1 Episode 5

Vi skal i dag krydse minefeltet mellem selvbestemmelse og magtanvendelse og komme sikkert ud på den anden side med nogle gode refleksioner. Selvbestemmelse og magtanvendelse er to helt grundlæggende begreber, som alle i berøring med det socialfaglige skal kende til – juridisk, praktisk og etisk.

Selvbestemmelse er en rettighed, vi alle sammen har, men samfundet har nogle installationer, der i særlige situationer har mulighed for med magt at tilsidesætte selvbestemmelsesretten - af hensyn til individuel eller kollektiv sikkerhed.

Det er jo i sig selv grund nok til at have løbende diskussioner om dagens emne – for vi som samfundsborgere skal altid være opmærksomme på, om staten som absolut øverste myndighed i vores liv forvalter sin magt godt og retfærdigt. Området er konfliktfyldt i sig selv, men når vi så tilføjer dimensionen omsorgsarbejde, bliver det rigtig komplekst.

Så det taler vi om i dag. Hvordan ser dilemmaet for den omsorgsprofessionelle ud? Hvordan kan man som individ tackle det? Og hvordan skal man som institution tackle det? Til at gøre emnet forståeligt har vi Helene Hvid med, som er afdelingsleder i Granhøjen.

Tekst, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.