Specialpsykiatrisk Podcast
Interviews og viden om specialpsykiatriske emner på voksenområdet. Præsenteret af koncernen Gran Recovery and Health, der har 38 års erfaring på området. Vi kommer omkring borderline og behandlingsdomme, skizofreni og den narrative tilgang - og mange andre emner, der er relevante for dig, der skal arbejde med det, eller på anden måde er i berøring med eller har interesse for psykiatriske spørgsmål.
Specialpsykiatrisk Podcast
Socialpædagog, kend dit job - Nattens øje
I denne episode taler jeg med Lasse der er nattevagt på botilbuddet Skovgården. Lasse har mange års erfaring bag sig, og vi taler om hans vigtigste opgaver og redskaber i løbet af en vagt og om hvad det er der gør, at Lasse aldrig oplever at to nætter er ens.
Lasse fortæller blandt andet om Low Arousal, som er en metode, han bruger, når han skal berolige borgere der er i high arousal, altså er ophidsede eller vrede. Hvis du vil høre mere om Low Arousal, kan du lytte til dette leksikonafsnit i Specialpsykiatrisk podcast, der er dedikeret til netop den metode.
Vi vil meget gerne høre din tilbagemelding på episoderne. Dem kan du til os på mail til kommunikation@grh.dk, her kan du også sende idéer til kommende episoder.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.