Specialpsykiatrisk Podcast
Interviews og viden om specialpsykiatriske emner på voksenområdet. Præsenteret af koncernen Gran Recovery and Health, der har 38 års erfaring på området. Vi kommer omkring borderline og behandlingsdomme, skizofreni og den narrative tilgang - og mange andre emner, der er relevante for dig, der skal arbejde med det, eller på anden måde er i berøring med eller har interesse for psykiatriske spørgsmål.
Specialpsykiatrisk Podcast
Borderline og diagnosemanualen 2:2
Hvad betyder det, at borderline og de andre personlighedsforstyrrelser nu er beskrevet på en ny måde i den diagnosemanual, vi bruger i Danmark og Europa? Hvordan er de beskrevet nu? Og, ja, hvad er overhovedet en diagnosemanual? Hvorfor er den udkommet i en ny version?
Dette svarer Linh Duong på her. Hun er psykiater og overlæge på Skovhus Privathospital og har beskæftiget sig med diagnosemanualernes historie. Det får vi andre glæde af her, ligesom vi gjorde, da hun tidligere på året også holdt et webinar-oplæg med samme tema: Borderline og ICD11.
Hvis du vil høre om, hvordan vi i Gran Recovery and Health eller mere specifikt på Granhøjens botilbud behandler borderline, kan du gå tilbage og lytte til episode 2, hvor Maj-Britt Skødt dykker ned i det. Hun har også holdt to webinarer om emnet, som du ligeledes finder her.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.