Specialpsykiatrisk Podcast

Low arousal – leksikon 4:4

December 13, 2023 Season 2 Episode 4
Specialpsykiatrisk Podcast
Low arousal – leksikon 4:4
Show Notes

En leksikon-episode af Specialpsykiatrisk Podcast, der på få minutter giver dig overblik over et psykiatrisk begreb. I dag tager vi fat i Low Arousal, som ofte bliver nævnt her – simpelthen fordi det er noget, vi bruger hver eneste dag i vores arbejde med at forebygge og undgå situationer, hvor en magtanvendelse kan føles som sidste udvej. 

Vi gennemgår den metodiske tilgang Low Arousal som et mindset, der går forud for potentielt konfliktfyldte situationer. Og dernæst som fem principper i en værktøjskasse, som vi netop kan inddrage, når vi står i situationer, der er eller potentielt kan blive konfliktfyldte. Det gør vi særligt ud fra det socialpsykiatriske voksenområde, som vi arbejder med i Gran Recovery and Health.

I episoden nævnes Jakob Kjærby Lentz og Bo Hejlskov Elvén som to, du kan finde mere materiale hos, hvis du skulle have lyst til at dykke endnu længere ned i dette brugbare begreb.

Research og tekst: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Speak, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.